Jeg er sikker på at de fleste har hold på forskellen mellem intensiv og ekstensiv fårehold, alligevel vil jeg gerne skitsere hvordan ekstensiv fårehold ser ud hjemme hos mig. Hvis der er nogen der har tilføjelser eller spørgsmål, så hit med dem
Rammerne1) Der vælges en race der er velegnet til ekstensiv drift, typisk en af de mere primitive fåreracer, såsom Spelsau, Lüneburg, Islandske får, skotske sorthovede får, karakul, m.f. Disse racer har som regel færre læmmeproblemer, bedre moderegenskaber og er mere hårdføre end de traditionelle kødracer.
2) Antallet af får tilpasses det areal man har til rådighed, i mit tilfælde betyder det at der ikke må være flere får end at der er nok for dem at spise året rundt. græslaget skal være så tykt at det kan holde vinteren over, og når det igen begynder at vokse, skal der være så rigeligt at der også er nok selvom der skulle komme 7-8 ugers tørke i sommeren. Dette betyder at jeg ikke på noget tidspunkt kommer til at skulle købe hø.
3) De har altid en god mineralblanding til rådighed året rundt og ad libitum.
4) Udover græsning, fodres der kun med kraftfoder, ca. 200-300 gram per får om dagen, fra ca. en måned før til en måned efter at læmningerne slutter. Et sted mellem 15,4 og 23,1 kg kraftfoder per får per år.
5) Der klippes en gang om året (af Peter Shepherd) ca. 100 kr. per får.
6) Der gives ormekur efter behov, men altid hele flokken selvom det kun er enkelte dyr der viser tegn på orm.
7) Syge får der ikke kommer sig af sig selv, aflives og afhentes af DAKA. Skadede får nødslagtes.
8.) Offentligt pålagte udgifter
Arbejdsmæssigt
1) Dagligt: Tilsyn og frisk vand, og i ca. 11 uger om foråret at fodre med ovenstående kraftfoder. Hvis et får viser tegn på noget, tjekkes det nøjere.
2) Månedligt: Alle får tjekkes individuelt, klovene skæres så de altid er pæne.
3) Ormekur efter behov som ovenfor beskrevet.
4) Årligt: Klipning i begyndelsen af Juni
5) I læmmesæsonen: tjekkes dyrene 2 gange daglig og hvis der er optræk til noget holdes et ekstra godt øje med dyrene.
6) Statens papirnusseri
Økonomi
Omkostninger og arbejde er bragt ned på et minimum. Lammene bliver ikke pacet for at opnå slagtevægten på rekordtid, det til trods, vejer mine lam på 5-6 måneder gamle, i år i gennemsnit 50 kg. Slagtning hos autoriseret slagter ca. 275 kr. per lam.
Salg af lammekød til naboer, venner og kolleger mellem 43 og 48 kr. per kilo alt efter hvor i landet man befinder sig.
Der indkøbes i mit tilfælde en ung vædder hvert år i efteråret, efter ilæmningen slagtes eller sælges han, ca. pris 800,- kr.
Eller jeg bytter mig til en, endnu billigere.
Jeg har ikke snakket om investeringer såsom hegn, indkøb af får, m.m. Da det udover bygninger og udstyr er det samme.
Der bliver ikke scannet for lam eller fedt, jeg bruger fingerspidserne, men det er ikke så væsentligt da lammene ikke skal være færdige til en bestemt tid, antallet af lam i bugen er heller ikke så væsentligt. enlige lam er lidt større og tvillinger, trillinger lidt mindre, i det store billede og da jeg lader tiden arbejde for mig, er det ikke så interessant, hvorvidt det er det ene eller det andet.
Og da min flok er så lille som den er kunne jeg heller ikke drømme om at give mig til at dele fårene op i flokke, med henholdsvis 1, 2 eller 3 lam. Kun hvis man gør det, giver scanning i drægtigheden mening.
Ja, så let kan fårehold gøres.
Hvis der er noget jeg har glemt føjer jeg det til senere.
Mvh.
Liliane
Forumforside 
